Når man skal navigere i kinesisk kultur!

Er du interesseret i det kinesiske marked og vil du gerne blive bedre til at forstå, hvorfor det nogen gange virker som om, at du og dine kinesiske samarbejdspartnere kommer fra hver sin planet? Så er det her indlæg noget for dig! Det handler nemlig om, på hvilke måder kinesisk og dansk kultur adskiller sig fra hinanden.

Hofstede – Manden der gjorde det lettere at forstå verden

Når du arbejder med fremmede markeder, kulture og arbejdsforståelse, er der en teoretiker, som går igen hver gang. Det er den hollandske kulturanalytiker Geert Hofstede. Hofstede var i starten af 1970erne ansat i IBM og var med til at lave en af de største medarbejderanalyser, der er lavet til dato. Medarbejdere fra over 70 lande deltog og med udgangspunkt i deres data udviklede Hofstede sine teori. Teorien bygger på ideen om, at der er 6 kulturdimensioner og hvert land har en score på 1 og 100 i hver dimension. Scoren i de forskellige dimensioner, fortæller os noget om magtbalancen, oplevelsen af individualisme og meget mere i det enkelte land.
Herunder gennemgår vi de 6 kulturdimensioner og hvordan både Kina og Danmark score på dem. Det vil forhåbentlig give dig et lidt bedre indtryk af, hvad der adskiller de to kulture og hvad du skal være opmærksom på, når du indgår i dansk-kinesisk samarbejde.

Hofstede diagram Danmark Kina

Hofstede diagram Danmark Kina

Magtdistance - Hvordan ser man på magtforskel og ulighed i samfundet?

Enhver kultur har sin egen model for hvor stor magtforskel og ulighed der må være i samfundet. Det gennemsyrer alt fra hvordan familiemønstret er, hvem der kan få taletid i samfundsdebatten og om der er tydeligt hierarki på arbejdspladserne. Der eksistere ikke et samfund i verden hvor alle er lige og der kan være stor forskel på oplevelsen af ulighed og i forlængelse deraf om magtdistancen er høj eller lav.

I Kina er magtdistancen rigtig høj og med et score på 80 ligger landet i den tunge ende set på et globalt plan. I Kina accepterer man, at der er ulighed imellem mennesker, hvilket betyder at man ikke sætter spørgsmålstegn ved, at nogen mennesker har mere magt og værdi end andre. Man er autoritetstro både i familien og på arbejdet og der er en forventning om, at man kender sin plads og opfører sig med respekt overfor sine overordnede. Ledelsesstilen er elitær og der bliver i meget begrænset grad stillet spørgsmålstegn ved beslutninger.

Modsat Kina score Danmark blot 18 point og magten er i vid udstrækning decentraliseret. Samfundet er funderet på en egalitær tanke gang, altså en tro på at alle skal være så tæt på lige som muligt. Det skinner igennem i opbygning af offentlige institutioner og ideen om lige muligheder til alle og det betyder også at ledelsesstilen i Danmark i høj grad er medarbejderinddragende. Den enkelte medarbejder føler en ret til at blive hørt og har et stort råderum over løsningen af sine opgaver. Omgangstonen er uformel og medarbejdere og ledere kalder hinanden ved fornavn.

Individet eller gruppen – hvad betyder mest i samfundet?

Kollektivistisk eller individualistisk kultur handler om hvorvidt man lægger mest vægt på kollektivets interesser, eller om den enkelte fokusere mere på at være et selvstændigt individ? Altså en ”Vi-tankegang” kontra en ”jeg-tankegang”. I kollektivismen tænker man først på gruppen eller familien, mens individualismen er funderet på, at den enkelt siger sin mening og er proaktiv til egen fordel.

Kina er i udpræget grad et kollektivistisk samfund med en score på 20. Relationer og fælleskab er i højsædet og ofte er medarbejdernes loyalitet i høj grad bundet i deres tætte forhold til deres kollegaer, der i de enkelte afdelinger kan have samme status som familie. På samme måde føler man et ansvar for at tage vare på sine familiemedlemmer og sit lokalsamfund. Personlige forhold betyder langt mere end tidligere resultater, når der indgås nye partnerskaber og aftaler og både kommunikationen og omgangsform bærer præg af et ønske om altid at være respektfuld.

Med en score på 74 er Danmark modsat et meget individualistisk samfund og med danskere er business bare business. Du behøver ikke at opbygge en relation først, du henvender dig blot til det valgte firma med dit konkrete tilbud eller forslag og så er samtalen i gang. Kommunikationsformen er let og lige frem. Der er fokus på individets muligheder for at udvikle sig og man er ofte kun knyttet til sin nærmeste familie og derudover et netværk af venner. Kollegaer har som udgangspunkt ikke den samme status som hverken venner eller familie.

Et maskulint eller en feminint samfund – Konkurrence kontra livskvalitet

Hvis et samfund i høj grad er drevet af konkurrence og har succes som det vigtigste mål, er det maskulint. Rammen for det konkurrenceprægede samfund bliver sat allerede i skolen og følger med ud i arbejdslivet, hvor der konstant er en forventning om at yde sit bedste. I det feminine samfund er livskvalitet og omsorg kodeordene for det gode liv.

Det kinesiske samfund er konkurrencepræget og orienteret i mod at opnå succes, hvorfor scoren også lander på 66 point på barometeret i denne kategori. I praksis ses det ved, at mange kinesere ofre fritidsinteresser og familietid til fordel for at gå på arbejde. Ideen om at forlade sin familie for at arbejde i andre dele af landet eller tage til udlandet falder mange kinesere naturlig, såfremt det kan sikre dem bedre løn eller et mere succesfuldt arbejdsliv.

Danmark er et feminint samfund med en score på bare 16 point. Fleksibel arbejdstid og stor medindflydelse er nogen af de primære redskaber, der bliver brugt til at skabe et arbejdsmarked hvor work/life balancen er i fokus. Der er en forventning om at lederne inddrager deres medarbejdere, når der træffes beslutninger og at der er fleksibilitet i forhold til den enkelt medarbejders individuelle behov.

Er der stor eller lille usikkerhed for fremtiden?

Der er stor forskel på, hvordan forskellige kulture anskuer fremtiden. I en kultur med en lille usikkerhedsundvigelse tager man hver dag, som den kommer. Man er generelt lykkelige og har et afslappet forhold til regler og love, da man mener at de er til for at sikre alles tryghed. Man arbejder i høj grad med det man har lyst til og er åben over for nytænkning. Modsat er lov og orden meget vigtigt for borgere i et samfund med en stor usikkerhedsundvigelse og man har det bedst i helt faste rammer uden for mange nye tiltag.

På dette paramenter ligger de to lande faktisk rigtig tæt. Med 30 point har kinesere meget let ved at tilpasse sig og er udpræget entreprenante. Danmark score 23 point og her er det ligeledes omstillingsparatheden og desuden den kollektive nysgerrighed der fremhæves. De to lande adskiller sig fra hinanden ved at forretning og succes ofte er bundet op på familieforetagender i Kina, hvor det i Danmark i høj grad er accepten af at spørge om råd på arbejdspladsen og erkende at man ikke er altvidende, der skaber et trygt arbejdsmiljø.

Hvor langt ud i fremtiden planlægger man i et samfund?

Der er stor forskel på om der er kultur for at planlægge langtidsorienteret eller korttidsorienteret i et samfund. Har man fokus på nutiden eller planlægger man med lange fremtidsperspektiver? I det korttidsorienterede samfund har man fokus på nutiden og på de kortsigtede resultater. Virksomheder drives med formålet at skabe profit i den nærmeste fremtid og nytænkning, fremgang og forandringer ses som at forberede sig på fremtiden. I det langtidsorienterede samfund hylder man vedholdenhed med fokus på at opnå resultater i fremtiden, samtidig med at man har stor respekt for traditioner og at disse forsat inkorporeres i hverdagen.

Den kinesiske score er her 87, hvilket betyder at det er en meget pragmatisk og kortidsorienteret kultur hvor situation og rammer er afgørende for handlingen i den konkrete situation. De tilpasser hurtigt og viser en villighed til at spare, investere og omdanne. De har en risikovillighed til at tage chancer med projekter, der kun er løst beskrevet og indledningsvist ikke går fuldstændigt ned i detaljen.

Danmark score 35 og er dermed en langtidsorienteret kultur. Man arbejder med en høj detaljegrad og konkrette planer før projekter startes. Der er et relativt stort fokus på at håndhæve traditioner, man har ikke tendens til at spare op til fremtiden og der er et bevidst fokus på at sætte mål og delmål.

Er kulturen domineret af overbærenhed eller selvbeherskelse?

Det her parameter måler i hvilken udstrækning et menneske frit og åbenlyst kan søge lykken og tilfredsstille sine basale behov. I en overbærenhedskultur har man et optimistisk syn på livet og fremtiden og en forventning om at folk udadvendt og positiv. Modsat er der strenge sociale regler, der styrer det enkelte menneskes liv i en kultur, der er domineret af selvbeherskelse. Der er en forventning om at man holder på formerne og man har et pessimistisk syn på livet og på individets muligheder for selv at påvirke det.

Kina er et land der er præget af en kulturel forventning om selvbeherskelse og score derfor 24 point. Der er et begrænset fokus på fritidsliv og en stor kontrol med egne behov. Selvbeherskede kulture har en tendens til at være kyniske og personer i disse samfund vil ofte opfatte overbærenhed og forkælelse som forkert og skadeligt.

Danmark har en score på 70 og er derfor et overbærende land. Man vægter frihed og fritidsinteresser højt og bruger gerne penge på sig selv. Man nyder at have det sjovt og har en positiv og optimistisk holdning til livet. Man giver generelt plads til stor diversitet og mangfoldighed indenfor kulturen.

Det var så alle seks parametre

Så kom vi igennem alle seks parametre og jeg håber, at du føler dig lidt klogere på hvilke udfordringer du kan møde, når du som dansker skal navigere i den kinesiske kultur. Verden er selvfølgelig ikke sort og hvid og du vil kunne møde både kinesere og danskere, som overhoved ikke passer ind i de opsatte kasser. Men alt i alt giver overnævnte dig dog et ret godt udgangspunkt for at forstå Kina og dine kinesiske samarbejdspartnere. Hvis du er interesseret i at læse mere om Hofstedes teorier, kan du finde mere på https://www.hofstede-insights.com/country-comparison