Kina for børn og unge

Vi lærer bedst når vi oplever og når de oplevelser indprenter sig i os som minder. Det giver os noget uvurderligt med os videre i livet. Specielt børn og unge, har med deres nysgerrighed og åbne sind, en unik evne til at tage nye tanker og kulture ind. Derfor tilbyder DKKI en lang række aktiviteter og udvekslinger målrettet børn og unge.

Grundlæggende er det en fast del af vores strategi, at forsøge at inkorporere denne målgruppe i så mange af vores aktiviteter som muligt. Det være samspil mellem en dansk musikskole og klassiske kinesiske musikere i forlængelse af sidstnævntes skandinaviske turne. Eller måske en kinesisk skoleklasse der besøger et dansk filmhold på optagelse i Kina. Simple ting som gør den store forskel.

Herudover laver vi også skræddersyede oplevelser til ungdomsskoler, uddannelsesinstitutioner og foreninger. Mulighederne er mange. Fra undervisningsmateriale om kinesisk kultur over kinesiske temadage i folkeskolen til komplette pakkerejser til Kina. Sidstnævnte med dansktalende guide, indkvartering og planlagte besøg på skoler og kulturinstitutioner.

"Me&China" og "Me&Skandinavia"

Alle vores aktiviteter med børn og unge samler vi under et koncept, som vi kalder henholdsvis ”Me&China” og Me&Scandinavia” og det handler grundlæggende om at åbne kulture op og lærer om hinanden gennem oplevelser og kreativitet.

Et af de projekter vi i øjeblikket er ved at realisere, handler om E-Sport og unge. E-Sport er den hurtigst voksende sportsgren i verden og hundredetusindvis af mennesker spiller hver dag. Med E-sport har du mulighed for at få venner i den anden ende af verden. Det er derfor et fantastisk værktøj til at skabe kulturforståelse. DKKI vil gerne gå skridtet videre og flyttet E-sporten ud i den fysiske verden. Derfor planlægger vi et udvekslingsbesøg fra Kina til Danmark, hvor 15 computerglade børn får mulighed for at møde hinanden IRL.

Hvis du har et særligt ønske til en aktivitet eller et produkt, så kontakt os og vi tager en snak om mulighederne. Vi synes det er spændende at produktudvikle og har både netværk og erfaring at trække på. Sammen kan vi finde den løsning, som passer præcist til jer og jeres behov.

Hvis du er studerende og ønsker mere fagspecifikke kurser om film og teknik, kan du med fordel læse om vores workshops ligesom børn vil kunne have gave og vores skræddersyede undervisning i kinesisk til børn